Beskrivelse
Nyt Betongulv
Der leveres beton i Nord- og Midtjylland med udgangspunkt fra Hadsund.
Beton som leveres er af en styrke 25 MPa med 8 m.m. sten som standard. Den leveres som en selvkompakterende beton, (som også kaldes SCC, flydebeton, vibrationsfri, eller lava beton) og den leveres også med bånd som standard og kan række 14 meter ind i udstrakt arm, som ses på billedet.
Det er meget vigtigt at du har fået skummet alle huller og revner til, inden betonen leveres. Når vi modtager din ordre, så ringer jeg til dig angående leveringsdato og leveringstid, hvor vi også får en snak om kørselsforhold osv.
Vi ser frem til at modtage din ordre.
Hvis du ikke bor i dette område, så ring på tlf.: 6051 6918 og få et tilbud, da prisen på beton kører på særskilt aftale.
Beton
Til bygge- og renoveringsprojekter er beton formentlig noget, du ikke kommer udenom. Beton produceres af sand, sten, vand, cement og plastificering, og er noget jeg har over 25 års erfaring med. Betonblanding er forholdsvist simpelt. Men det er alligevel noget som kræver erfaring, hvis du skal have blandet en god beton. Blandingen kan også afhænge af, hvilket formål du skal bruge betonen til. Så en rigtig blanding er altså vigtigt, hvis du skal ende med et optimalt byggeri, uanset om du skal have lavet terrasse, indkørsel, fundament eller noget helt andet.
Beton er et meget anvendt materiale og det betyder meget mere for din hverdag, end du lige går og tror. Det er ikke blot en grå og kedelig masse, men et materiale som hjælper os hver dag med at bygge veje, fortove og bygninger, som vi ikke kan være foruden. Går du rundt i din by, vil du ikke kunne undgå at støde på en del byggerier, lavet af beton. Der er rigtig mange betonbyggerier og der kommer hele tiden flere til. Beton er et godt materiale at bygge med, da det er et materiale som holder i rigtig mange år. Desuden er beton ikke et dyrt produkt og det er noget som alle kan, eller kan lære, at arbejde med.
Hvilken type beton er bedst til dig?
Beton kan bruges til mange ting, man bruger ofte beton, når man laver fundamenter og betongulv, normalt anvendes der en styrke 16 til sokkel og en styrke 20 til betongulve, men hos os vil vi sikre dig og derfor sælger vi kun styrke 25 til dit nye betongulv. Derudover findes der mange forskellige former for beton. Hvilken slags beton som er den rigtige for dig, kommer helt an på, hvilket formål du skal bruge det til. Den beton som du køber hos os er sikret en trykstyrke på min. 25 mpa.
Når der skal støbes beton, er blandingsforholdene meget vigtige. Især mængden af vand betyder noget i forhold til betonens styrke. Når du arbejder med beton er det vigtigt at bruge udstyr som handsker og fornuftigt tøj og fodtøj, da beton er ætsende. Noget der også skal tages hensyn til er vejeret, er at når der støbes beton. er der f.eks. hedebølge, risikerer du, at betonen tørrer for hurtigt ud og der kommer svindrevner, så der kræver at man dækker betoen til med plastik når man er færdig med støbningen, er der regn skal man ikke støbe udendørs, da man risikere at overfladen bliver meget rug, og stenene kommer frem i overfladen, og betonen bliver porøs.
Vi kan levere beton til alle dine forskellige projekter. Så giv et ring, hvis vi kan hjælpe jer, jeg kan fanges på mobil 60517018.